INDEX.:
TRAPHOLT 2010
FORÅRSTUR 2011
TUR di FIRENZE
ITALIENSKE DAGE
ÅRHUS TRÆF 2013
|
ITALIENSKE DAGE 2013 
d. 5.april var vi et par håndfulde fra Fiat Klubben & Vespa Klubben, der havde sat stævne på KulturØen i Middelfart, som deltager af deres Italienske Dage arrangement. Det var en oplevelsesrig dag, der bød på et lækkert bord med Italienske specialiteter, kage , oste, tapas salamier, brød, kaffe og vand mm. I kulturhusets Hall kunne billedskolens værker ses og beundres, foran Café Dolce Vita, var der opstillet borde som på en Italiensk fortovs cafe, flot pyntet med citrus træer, her var en ægte Italiensk stemning, ledsaget af flot Operasang fra Jesper Buhl.
Dolce Vita´s Kok, holdt et lille foredrag om sin barndom i Italien, og berettede om den Italienske madkultur, hvor det ikke kun handler om at spise og så vaske op, men at nyde maden og livet.
Udenfor Kulturhuset, på den store plads, var der i den dejlige forårs sol, parkeret til opstilling og besigtigelse vores Vespaer og en del køretøjer fra Fiat Klubben, disse blev beundret og kommenteret fra de mange som var ude og gå i det dejlige vejr. selve havneområdets bygninger har en flot arkitektur og vandet bagved gav sammen med Kulturhusets arrangement en flot total oplevelse såvel ude som indenfor af en kulturel-romantisk overdådighed.





|
|